Den blå tråd
WILLUM er bygge- & anlægsbranchens betroede forretningspartner. Med specialiseret rådgivning og fleksible løsninger skaber vi økonomisk og kontraktuel klarhed. Vi kombinerer relevant faglighed med helhedssyn og sikrer derved sammenhæng på tværs af faser, aktører og aftaler – vi er den blå tråd.
Om os
WILLUM skaber økonomisk og kontraktuel klarhed i komplekse bygge- og anlægsprojekter gennem specialiseret rådgivning, stærk faglighed og et helhedssyn på projektets økonomi, kontrakter, organisation og udførelse.
Vi er et konsulenthus for entreprenører, bygherrer og projektudviklere, der har brug for mere end klassisk rådgivning. Vi træder ind dér, hvor projekter kræver overblik, retning og beslutningskraft – og hvor byggeri & anlæg skal styres med både kommerciel forståelse, faglig tyngde og praktisk sans.
WILLUM kan indgå som konsulent, sparringspartner eller midlertidig kapacitet på hele eller dele af et projekt. Fælles for vores arbejde er, at vi skaber struktur, gennemsigtighed og værdi i komplekse byggeprojekter.
Vores historie
WILLUM blev grundlagt i 2023 af Anders Bech-Willumsen med en ambition om at gentænke projekt-, økonomi- og kontraktledelse i bygge- og anlægsbranchen.
Fra begyndelsen har målet været at kombinere erhvervsøkonomisk styring, entrepriseretlig forståelse og byggeteknisk indsigt, så kunderne får bedre sammenhæng i deres projekter og en stærkere økonomisk og kontraktuel position.
I dag består WILLUM af et tværfagligt team med kompetencer inden for økonomi, jura, ingeniørfag, bygningskonstruktion, arkitektur, projektledelse og entrepriseledelse. Vi rådgiver entreprenører, bygherrer og projektorganisationer i komplekse byggeprojekter og træder ind, når der er behov for klarhed, fremdrift og styring.
Vi er kommet langt – men fundamentet er stadig under aktiv opbygning. Det er en del af vores styrke.
Vores stifter
Anders Bech-Willumsen grundlagde WILLUM med et klart blik for et hul i markedet: behovet for en rådgiver, der kan forstå både økonomien, kontrakten og den praktiske virkelighed i indenfor byggeri & anlæg.
Som founder har Anders været en bærende kraft i opbygningen af både forretning, kultur og faglig retning. Hans tilgang er kendetegnet ved ordentlighed, høje ambitioner og stærke relationer – både til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
I takt med WILLUMs vækst har rollen udviklet sig mod en mere klassisk CEO-rolle med fokus på strategisk retning, økonomisk styring, markedsposition og opbygningen af en bæredygtig organisation.