Projekt & entreprise
WILLUM understøtter projektledelse og entrepriseledelse i komplekse byggeprojekter, hvor fremdrift, koordinering, kvalitetssikring og kontraktmæssige forhold skal gå op i en højere enhed.
Vores rådgivning bygger på teknisk forståelse, praktisk erfaring og tværfaglig sparring mellem erhvervsøkonomer, ingeniører, bygningskonstruktører og jurister. Vi arbejder dér, hvor strategi møder udførelse – og hvor beslutninger, dokumentation og snitflader har direkte betydning for projektets kvalitet, økonomi og fremdrift.
Vi hjælper med at bygge bro mellem projektledelse, entrepriseledelse og den konkrete virkelighed på byggepladsen.
Byggeteknisk rådgivning
Inden for projekt- og entrepriseledelse varetager WILLUM styring, koordinering og faglig sparring med fokus på fremdrift, snitflader og kontraktmæssige forhold.
Vi bidrager med byggeteknisk rådgivning, der kobler teknisk faglighed med praktisk projektforståelse. Det betyder, at vi kan hjælpe med at identificere udførelsesmæssige risici, afklare snitflader, understøtte beslutninger og skabe bedre sammenhæng mellem projektets krav og den faktiske udførelse.
Vores rolle er at skabe klarhed dér, hvor kompleksiteten ellers bremser fremdriften.
Kvalitet
Vi bistår med kvalitetssikring og kvalitetsledelse, herunder udarbejdelse og strukturering af kvalitetssikringsdokumenter, kontrolplaner og kravspecifikationer.
For os er kvalitet ikke kun et afleveringskrav. Kvalitetssikring er aktiv risikostyring under udførelsen og en vigtig del af entreprenørens kontraktuelle og økonomiske beskyttelse indenfor byggeri og anlæg.
Når krav, dokumentation og kontrolplaner er tydelige fra start, reduceres risikoen for tvister, forsinkelser og uafklarede forhold ved aflevering.